JUBILARSERVICE 2023

I forlængelse af Ripenserbladets jubilarservice (aprilnummeret 2023) er der på denne side forskellig information til gavn for årets jubilarer.

I Ripenserbladets jubilarservice er der kun fortegnelse over de jubilarer, der er medlemmer af Ripensersamfundet. Det er naturligvis en begrænsning. Vi ville også gerne bringe navne og adresser på de mange i jubilarårgangene, som ikke er medlemmer af Ripensersamfundet, men det må vi ikke på grund af EUs persondataforordning (GDPR).

Ifølge GDPR reglerne må vi som forening ikke offentliggøre navne og adresser på ikke-medlemmer uden samtykke fra hver enkelt. Det retter vi os naturligvis efter, og det vil herudover være en helt uoverkommelig opgave for bestyrelsen alene af den grund, at vi ikke har oplysninger om ikke-medlemmers adresse, telefonnummer eller e-mailadresse.

På den anden side støtter vi som forening varmt op om, at så mange som muligt kommer til jubilartræf i Ribe. Løsningen vil være, at det er jubilarårgangen selv, som foretager navne- og adresseopsporingen, enten via en person eller personkreds, som allerede er medlemmer af Ripensersamfundet, eller via et ikke-medlem, som melder sig ind i foreningen og får adgang til Ripenserbladets jubilarservice i bladets aprilnummer. Privatpersoner må gerne foretage navne- og adresseopsporing.

Til hjælp for dette arbejde stiller vi fra Ripensersamfundet følgende hjælpemidler til rådighed:

  1. Navne- og adresselisten over medlemmer på den konkrete jubilarårgang, som fremgår af Ripenserbladets aprilnummer, og som man får adgang til ved at melde sig ind i foreningen.
  2. Dimittendlisterne over de konkrete jubilarårgange, som blev offentliggjort af skolen i dimittendåret. Listerne rummer oplysninger om navne og afgangsklasser og er uredigerede siden offentliggørelsen, dvs. de omfatter navne på både nulevende og afdøde medlemmer (se nedenfor).
  3. Det seneste nummer af Ripenserbladets jubilarservice, hvor medlemmer såvel som ikke-medlemmer på de relevante jubilarårgange er anført (før GDPR reglerne trådte i kraft). For jubilarer i 2023 er det bladet fra april 2008.

Held og lykke med arbejdet. Vi glæder os til at se så mange af jer som muligt til translokation og jubilarreception i Ribe 23. juni 2023.

Dimittendlister

Nedenfor kan lister over jubilarårgangene fra og med 1948 til og med 2013 hentes. Listerne omfatter både medlemmer og ikke-medlemmer af Ripensersamfundet og er som de blev oplyst fra skolen i sin tid. De omfatter derfor også afdøde dimittender. Det beklager vi, men det har ikke været muligt for os at finde oplysninger om alle, der er afgået ved døden, og vi har derfor valgt at bringe dem i uredigeret form.

Årgang 1948 – 75-års jubilarer

Realister

Studenter

Årgang 1953 – 70-års jubilarer

Realister

Studenter

Årgang 1958 – 65-års jubilarer

Realister

Studenter

Årgang 1963 – 60-års jubilarer

Realister

Studenter

Årgang 1968 – 55-års jubilarer

Realister

Studenter

Årgang 1973 – 50-års jubilarer

Realister

Studenter

Årgang 1978 – 45-års jubilarer

Studenter

Årgang 1983 – 40-års jubilarer

Studenter

Årgang 1988 – 35-års jubilarer

Studenter

Årgang 1993 – 30-års jubilarer

Studenter

Årgang 1998 – 25-års jubilarer

Studenter

Årgang 2003 – 20-års jubilarer

Studenter

Årgang 2008 – 15-års jubilarer

Studenter

Årgang 2013 – 10-års jubilarer

Studenter – HF

Studenter – STX

Velkommen til Ribe 23. juni 2023

Translokationen

Translokationen finder sted kl. 10:00-ca. 12:00 i skolegården. I tilfælde af regn flyttes den dog til Domkirken. Vi vil lægge et opslag på forsiden af hjemmesiden om morgenen den 23. med oplysning om, hvor den holdes.

Program m.v. for translokationen kan ses på skolens hjemmeside. Det står nederst på siden.

Vi har mulighed for til translokationen at reservere plads på de forreste rækker til de allerældste årgange, dvs. fra og med 65-års jubilarer med eventuelle ledsagere (dimittender fra 1958 og tidligere).

Ønske om reservationer skal senest den 20. juni meddeles til Henrik Præstholm enten på mail eller på tlf. 40 45 17 28.

Receptionen

Ripensersamfundet glæder sig til at byde alle jubilarer, nuværende og tidligere ansatte på skolen, samt årets dimittender, velkommen til den traditionsrige reception efter translokationen (fra kl. ca. 12) i Salen.

Vi vil gøre vores til, at arrangementet bliver så festligt som muligt. Der vil blive serveret små sandwiches (snitter), øl, vin og vand.

Salen og førstesalen kan rumme alle til receptionen, men der er ikke borde og stole til alle. Vi har en reservationsordning for de ældste årgange, dvs. fra og med 50-års jubilarerne (dimittender fra 1973 og tidligere).

Vi har også mulighed for til translokationen at reservere plads på de forreste rækker til de allerældste årgange, dvs. fra og med 65-års jubilarer (dimittender fra 1958 og tidligere) og eventuelle ledsagere.

Ønske om reservationer skal senest den 20. juni sendes til Henrik Præstholm enten på mail eller på tlf. 40 45 17 28.

Rundvisning på skolen

I lighed med sidste år er der mulighed for at deltage i en rundvisning på skolen.

Rundvisningen finder sted kl. 13:00 og mødestedet er ved hoveddøren. Tilmelding ikke nødvendig.

Billeder

Vi tager i størst muligt omfang billeder til Ripenserbladet fra translokationen, receptionen og de private jubilararrangementer, vi får kendskab til. Vi vil derfor meget gerne have oplysninger om, hvor I afholder dem. Send en mail til sekretæren, Elisabeth Sydenham.

Tager I selv billeder, vil vi meget gerne bringe et udvalg her på hjemmesiden og senere i Ripenserbladet. I er velkomne til at sende billederne pr. mail til webmaster@ripensersamfundet.dk med oplysning om sted og hvem, der er på billederne (fulde navn og klasse). Alternativt kan I lægge dem op på fx Google Foto og sende os et link.

Parkering i Ribe

Man skal være opmærksom på parkeringsreglerne i Ribe. Nærmere oplysninger kan findes her: Her kan du parkere i Ribe, Esbjerg og på Fanø | Vadehavskysten

Offentlig transport til Ribe

Kommer man fra København og vil ankomme samme dag for at deltage i trans­lokationen, er den mest hensigtsmæssige rejserute afgang med tog fra København H kl. 5:44 og ankomst kl. 9:30 med skift i Fredericia og Bramming. Fra Aarhus er der afgang med tog kl. 6:58 og ankomst kl. 9:30 med skift i Bramming. Fra andre steder i landet og andre tidspunkter henvises til https://www.rejseplanen.dk.

Foto: Arne Kirkeby 1964

Overnatning og spisesteder i Ribe

Hvis ikke I allerede har bestilt eventuel overnatning og fundet et godt spisested, så er der en fin oversigt her: Spis og sov | Vadehavskysten.

Foto: Restaurant Sælhunden

Adresselister

I må meget gerne opfordre de af jeres årgangs-/klassekammerater, der ikke er medlemmer af Ripensersamfundet, til at melde sig ind i foreningen, så vi fremover kan servicere jubilarerne med endnu flere navne og adresser på gamle kammerater. Indmelding kan ske her på hjemmesiden.