GENERALFORSAMLING I RIPENSERSAMFUNDET 2021

 

Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Ripensersamfundet lørdag den 27. februar 2021 kl. 14.00.

Indkaldelse findes også i februarnummeret af Ripenserbladet.

På grund af coronasituationen afholdes generalforsamlingen ikke fysisk, men virtuelt over mødeplatformen Zoom. Vejledning til, hvordan man kobler sig på, kan ses her. For at kunne koble sig på, kræves et link, som kan fås ved at kontakte webmaster Hans Erik Christensen på webmaster@ripensersamfundet.dk.

Dagsorden:
1) Valg af dirigent og referent.
2) Beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år.
3) Forelæggelse af det reviderede regnskab for foreningen og for Dimittendfonden til
godkendelse.
4) Indkomne forslag.
5) Forelæggelse og vedtagelse af budget for det kommende år og forelæggelse af forslag
til medlemskontingent.
6) Valg af formand, bestyrelsesmedlemmer samt eventuelt suppleanter for disse sidste.
7) Valg af revisor og revisorsuppleant.
8) Eventuelt.

Ad pkt. 3:
Se regnskaberne her.

Ad pkt. 4:
Der er ikke indkommet forslag.

Ad pkt. 5:
Se budgetterne her.
Bestyrelsen foreslår 200 kr. for almindelige medlemmer (uændret), og 0 kr. for de
yngste fem årgange (uændret).

Ad pkt. 6:
Formand: Hans Jørn Kolmos (S.67) er på valg og villig til genvalg. Bestyrelsen foreslår
genvalg.
Bestyrelsesmedlemmer på valg: Mathilda Rom (S.15), Elly Skjødt (R.61) og Helle Spange Mortensen (S.69). Helle er villig til genvalg, mens Mathilda og Elly ikke ønsker genvalg.
Bestyrelsen foreslår, at Helle genvælges.
Til de ledige poster foreslår bestyrelsen: Niels Korsgaard (R.71, S.74) og Chresten
Hedegaard (S.81).

Ad pkt. 7:
Revisor Peter Finnerup (S.70) er villig til genvalg.
Revisorsuppleant Kirsten Hingeberg Larsen (R.65) er villig til genvalg.

Da generalforsamlingen foregår over Zoom, er årsmødet med foredrag af Holger K.
Nielsen aflyst.