I år var der lagt op til at alt skulle foregå efter det gamle og kendte koncept. Det blev det, og minsandten om ikke også vejret var strålende.
Alt forløb tilfredsstillende med rektors tale til studenterne og udlevering af eksamensbeviser.
Ripensersamfundets formand holdt tale og uddelte vore to legater.
Men der var dog lidt nyt, idet der blev bragt et par sange fra skolens opførelse af musicalen Grease, som en stor del af elever og lærere havde arbejdet ret meget med fornøjelse. Forestillingen blev opført flere gange med offentlig adgang og et klip kan ses på YouTube.
Receptionen bagefter forløb også helt efter sædvane og jubilarerne samledes på de forskellige restauranter.
Der var arrangeret en rundvisning på skolen som Anne Granum ledede.
Der vil i det næste Ripenserblad, som udkommer i november, være en mere fuldstændig beretning med billeder fra dagens begivenheder og derefter vil det store billedgalleri blive lagt op her på hjemmesiden.
— Redaktøren