Redigeret af Povl Dons Christensen (S.65)
I september 2021 udkom Det var det værd (365 sider, Forlaget Momenta) af Holger K. Nielsen (S.69).
Forlaget skriver om bogen:
Enestående indblik i dansk politik. Som SF-formand, minister og mangeårig folketingspolitiker har Holger K. Nielsen gennem flere årtier spillet en central rolle i dansk politik. Han giver i ”Det var det værd” et enestående indblik i det maskinrum, hvor magten udøves og idealer udmønter sig i konkret politik.
Han fortæller ærligt om egne sejre og nederlag, og lægger ikke fingrene imellem når omkostningerne har været høje og tilliden bliver brudt. Holger K. Nielsen stiller skarpt på idealer og dilemmaer, på sejre og på den magt, der er nødvendig for at opnå dem. Under SF’s deltagelse i Thorning-regeringen 2011-2014 vandt magten over idealerne, og partiet blev – helt berettiget, selv om der selvfølgelig er nuancer – straffet hårdt af vælgerne. Sene natteforhandlinger på Christiansborg, weekend efter weekend brugt på diskussioner om partiets strategi, møder i halvtomme forsamlingshuse, nærgående medier og politiske og personlige nederlag.
Når Holger K. Nielsen her ser tilbage på 40 år med dansk politik helt inde under huden, er svaret klart: Ja, det var det værd. ”Det var det værd” er også en historie om SF’s udvikling siden starten af 1970’erne, om interne opgør på den yderste venstrefløj i dansk politik, om først nej og så ja til unionen og meget mere.
I Altinget anmelder chefredaktør Jakob Nielsen bogen
Det er Holger K. Nielsen selv, der skriver det: SF står for ”en venlig dansk venstreorientering” og en ”sympatisk socialisme”. Altså modsat de dogmatiske kommunister og de mere magtorienterede socialdemokrater. Han var også manden, der med et langt sejt træk som formand banede vejen for, at SF i 2011 med Villy Søvndal i spidsen blev parat til at gå med i en regering for første gang. Og han var dén, der trådte ind og tog ansvar, da projektet efter kort tid begyndte at kuldsejle.
Nu har han forladt Folketinget og skrevet en bog, hvor han nøgternt og oprigtigt forsøger at forstå og forklare sin egen tid og de forløb, han var en del af. Mange af dem ender helt anderledes, end han selv havde håbet, og Holger K. Nielsen lægger ikke skjul på, at der blev begået fejl undervejs. Masser af fejl.
Og hvis det lyder lidt kedsommeligt, så lad mig slå fast: det er det ikke! Bogen er langt mere velskrevet, langt mere humoristisk og langt mere tankevækkende end de fleste politiske bøger. Og den tager sig selv alvorligt nok til at have et navneregister, man kan slå op i, herligt!
Han er en folkesocialist, der – uanset om man er enig med ham eller ej – formår at reflektere over både sine egne og samfundets dogmer. Derfor kan man trygt bruge hans egne ord om den nye bog: Det var det værd.
Hans Mortensen anmelder bogen i Weekend Avisen
Der findes groft sagt to slags politiske selvbiografier. En, hvor hovedpersonen udmaler sine utallige sejre og fortrin. Hvor vedkommende træffer store personligheder og gavmildt refererer egne spidsfindige replikker i den anledning. Her er fejlene få og små og som regel foranlediget af andres uformåenhed. Til gengæld kommer man ofte vidt omkring i barndommen af skiftende relevans.
Så er der dem, hvor hovedpersonen ærligt og redeligt forsøger at reflektere over egne styrker, svagheder, sejre og nederlag. Hvor der er politisk analyse og indsigt, men til gengæld en nogenlunde blufærdig omgang med det private. Den første slags flyder i en lind strøm fra forlagene. Den anden er sjældnere, men desto mere befriende at læse.
Holger K. Nielsens erindringer hører til den sidste kategori. Det hænger godt sammen med forfatterens helt afgørende svaghed som toppolitiker. Han har aldrig rigtig brudt sig om rampelyset. Det er klædeligt, men ikke karrierebefordrende.
»Det politiske svendestykke«, skriver David Trads blandt andet i Jyllands-Posten
Det er en fremragende erindringsbog, som Holger K. Nielsen nu udgiver, fordi den ud over saftig politisk gossip – som, tro mig, bestemt er med i bogen- udmærker sig som et stærkt samfundsportræt af de tanker, der dominerede rød blok, især SF, i de forløbne årtier.
Holger K. Nielsen beskriver, hvordan partiet fra midten af 1980’erne indleder den kurs, der i 2011 førte til, at partiet kom i regering. Han gør overbevisende op med tanken om, at SF indtil slut-00’erne »hang i hængekøjen«, ved at beskrive centrale forløb, hvor partiet tog ansvar. Formuleringer af hovedsporene i »det nationale kompromis«, som efter nej’et til Maastrichttraktaten i 1992 førte til, at Danmark med de fire forbehold i 1993 forblev medlem af EU, er måske Holger K. Nielsens svendestykke.
I sine refleksioner over tiden i regering er Holger K. Nielsen overbevist om, at SF fortsat skal forsøge at gå efter magten. Det er der, skriver han, at indflydelsen er størst – også selv om der skal indgås kompromiser: »Hvis et parti ikke evner at gribe magten, når muligheden opstår, kan det ikke kalde sig et parti. Så bliver det en studiekreds eller en bevægelse«.
Bogen er desuden anmeldt i Politiken af Marcus Rubin
Dansk politik er en brutal branche, en lille verden, hvor alle kender alle, og knivene altid ligger løst i hånden.
Det gælder ikke mindst på venstrefløjen, der i årtier var plaget af de indædte magtkampe og kæmpende fraktioner, som nu plager blå blok. Det kræver sin mand og sin integritet at komme gennem sådan en intrigefyldt hvepserede med et image som en grundlæggende sympatisk og velmenende person.
At det er lykkedes SF’s mangeårige leder Holger K. Nielsen, er en bedrift, og i hans bog om sit politiske virke får man det positive indtryk grundlæggende bekræftet. Holger K. virker som en pragmatisk idealist, en mand, der uden ret mange skjulte dagsordner kæmper for de svage og for en mere retfærdig verdensorden. Som han skriver i indledningen, har han været i Folketinget i 34 år og aktiv i politik i fire årtier.
Sprængstoffet – for det findes naturligvis – ligger især begravet i raseriet og traumerne fra Helle Thorning-tiden og SF’s uværdige exit fra hendes regering. Her mærker man blodet bruse, og at raseriet stadig florerer hos den gamle SF-mand, ikke så meget mod Helle Thorning-Schmidt selv som mod den radikale leder Margrethe Vestager og tidligere finansminister Bjarne Corydon, der står som onde ånder.
—–
Jeg selv har med interesse og stor fornøjelse læst bogen. Det er altid spændende med samtidshistorie, og som anmelderne også skriver, er det interessant at komme med i maskinrummet. Det er ikke en ny historie, men der dukker spændende facetter og tolkninger frem. Ungdomstiden fylder ikke meget. Der er dog beskrivelse af opvæksten i Bramming og gymnasietiden i Ribe, som ikke just fyldte Holger K. med glæde.
Men vi kan glæde os til et rigt tilbageblik på Generalforsamlingen den 26. februar 2022.
Povl Dons Christensen (S.65)
pdc@privat.dk